Grundlovsfest 2018
22/5/2018

Grundlovsfesten i Borgerhuset 5. juni.
Haven åbner kl. 12:00. 2. pinsedag

Medlem af Folketinget Jens Joel (S) har valgt Mårslet Borgerhus som et sted, hvor han vil holde tale om Grundloven.
Grundloven er den klippe, hvorpå vi har bygget vores samfund. I år har vi valgt en lidt usædvanlig synsvinkel. Hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer – eller med andre ord Grundloven i børnehøjde.

Så der bliver sat fokus på børnefamilierne, som ikke tager på vores kære højskole til daglang grundlovsbehandling efter borgmestermodel. Der sættes først og fremmest plakater op i alle børneinstitutionerne.

Derfor er selv traktementet lavet om, så der er optimeret for små eller gamle gummer – sandwichs af flere arter og dertil sodavand og øl. Priserne er på ”non profit” niveau.

Efter talen serveres Grundlovskagen, skabt af vores nye bager Willumsen og hans Danmarksmester i konditori, Katrine Oehlenschlæger – alle skal have en bid af Grundloven.

Derefter er der teaterforestilling – specielt skabt for det mårsletske publikum af unge sjæle ved Nana Bang (født Lund Kierkegaard) – Skralle Bang – doneret af Juletræslauget
Kom og nyd nogle timer af de sjældne i Borgerhuset med den skønne og centralt placerede have.
Bestyrelsen glæder sig meget til at se jer alle.
m.v.h. Sven