Hep på TMG serie 4
30/3/2009

Det er nu det gælder………...
Serie 4 er ubesejret i træningsturneringens 6 kampe og dermed vinder af puljen. Desuden har de spillet en pragtkamp på kunstgræs mod AGF 3. hold (serie 3) der på dagen bestod af flere spillere med divisionserfaring - kampen endte 0-0.

Så skulle man tro, at alt var klappet og klart til sæsonens vigtigste kamp mod Stilling. Desværre er holdet plaget af en række småskader, hele 4 formodet stamspillere er tvivlsomme til lørdagens topkamp mod Stilling og 2 spillere har vi allerede afskrevet til kampen. Det har været vigtigt, at få spillerne op i et højere gear, både mht. indstilling i kampene og mht. deres form Desværre har denne indsats kostet nogle skader, hvilket primært må tilskrives uheld men også det faktum at spillerne i flere år blot har spillet sig i form i løbet af foråret.

Ingen undskyldninger, vi spiller med det vi har og heldigvis er truppen rimelig bred. Vi har fået tilgang af 2 nye spillere Jonas Bargholz og Kent Karlsson - begge har haft en længere spillepause, men vil uden tvivl forstærke holdet. Desuden er det er stor glæde at Lars Bennetsen og Johann Gudjonsson har valgt at spille for Serie 4, begge har spillet på højere niveau og tidligere været bærende kræfter på klubbens 1 .hold. Sidstnævnte er dog lidt forhindret i perioder grundet arbejde i Norge.

Der har været snakket meget oprykning omkring holdet. Kendsgerningerne er følgende, der ligger 4 hold foran TMG - alle hold er bedre end TMG indbyrdes. Dvs. at TMG formentlig kan "tåle" at sætte 6 point til i efteråret, såfremt oprykning skal blive aktuelt og der må ikke sættes 3 point til på lørdag. Stilling som TMG møder lørdag er 3 point foran i tabellen og skulle det modbydelige ske, at Stilling vinder, vil afstanden være 6 point og bedre indbyrdes, så synes oprykningen allerede aflyst i 1 turneringskamp. Derfor kom og støt TMG bedste seniorspillere på lørdag den 4. april kl. 14.00 på TMG stadion. Det er uden tvivl forårets vigtigste kamp.

Morten B. Jørgensen
Coach/Serie 4

link