Topkamp endte 1-1
19/9/2009

Lørdag var der dækket op til topkamp på Mårslet Stadion da TMG tog i mod Århus 1900 i serie 3. Det blev en tæt kamp, som startede med et klart TMG-overtag. De to hurtige angribere Søren og Lysholdt voldte 1900 forsvaret store problemer, og Lars Benntzen havde en god chance, der burde have givet mål. Men trods overtaget var det Århus 1900, som bragte sig på 1-0 efter 25 minutter, da de scorede efter et hjørnespark. Kort efter trækker Søren Hansen sig fri i højre side, og efter lidt tilfældigheder ender bolden hos Morten Meyer, der dog må se sit skud blive blokeret til hjørnespark. Resten af halvlegen er det småt med chancer i begge ender. 2. halvleg blev lige så tæt som første, og det blev de to holds stærke forsvarer, som sørgede for, at det blev fattigt med målchancer. Midt i halvlegen gav Morten Jørgensen sæsondebut til Jeppe Tarp og Luke. Et flot comeback fra dem begge i den gule trøje. Med kun 10 minutter tilbage sendes sweeper Sonny Laursen frem i front, og med en perfekt pasning fra Søren Hansen, sender han Sonny helt fri i feltet, hvor han trækker forbi sin modstander, og med det meget kølige højre ben lykkes det at placere bolden forbi 1900ís målmand og score til slutresultatet 1-1. Alt i alt et yderst retfærdigt resultat for den flotte serie 3 kamp, der var fair spillet, hvilket kampens dygtige dommer Gert Sørensen var garant for. Man of the match blev fortjent Mikkel Stengaard, der som altid arbejdede ben-hårdt. Han havde til opgave at mandsopdække 1900´s topscorer (11 mål) og det løste han perfekt, da topscoreren blev udskiftet 30 minutter før tid. Desuden fik Sonny, Harald, Bøje og David stemmer.
Endnu engang beviste De Gule Helte, at de trods status som nyoprykker, har deres berettigelse i serie 3. Ifølge coach Morten Jørgensen er en af grundene til den flotte start, at truppen er så stor. Med 7-8 oversiddere til hver kamp, er der altid kamp om pladserne, og træningen kan holdes på et højt niveau. Så på trods af at en del spillere ikke kommer i kamp, har de deres store andel i serie 3´s succes. Klubben vil i foråret sørge for, at der bliver tilmeldt et seniorhold mere, så alle spillere kommer i kamp hver uge. Næste kamp er mod ASA på tirsdag på Mårslet Stadion kl. 17.30. En meget vigtig kamp i forhold til at nå målet om forbliven i serie 3.
Holdopstiling:

Harald Vindum

Simon Oksbjerre Sonny Laursen David Voxtorp Mathias Bøje

Simon Henriksen Lars Bennetzen Mikkel Stengaard Morten Meyer

Søren Hansen Nikolaj Lysholdt

Luke
Jeppe Tarp
Høyer

Skærre styrede flaget.
Tilskuere: 55

link