U15 Piger vandt igen
25/9/2009

U-15 piger tættere på puljesejr

TMG Fodbolds talentfulde U-15 piger spillede torsdag hjemme mod Kolind/Perstrup i en kamp som skulle vindes, hvis vi selv skulle kunne afgøre puljen til vores fordel. De seneste resultater har været rigtig flotte, men alligevel forventede vi en hård kamp mod et af puljens bedste hold. Kampen blev dog aldrig så spændende, som vi måske havde forventet. Dertil stod vores forsvar alt for godt. De havde fuldstændig styr på Kolind/Perstrups dygtige angribere. Samtidig var vi traditionen tro i stand til at skabe rigtig mange chancer.

Alligevel stod den kun 1 0 ved pausen på et flot mål af Julie efter en ellers rigtig flot 1. halvleg, hvor vi i perioder fik spillet rigtig flot fodbold. Desværre blev der også brændt et par store chancer.

I pausen fik vi talt om, at det var vigtig at få sat os på modstanderen og ikke give dem plads, og virkelig vise, at det var os der var de bedste. 2. halvleg blev da også i lange perioder et stort pres på modstanderen, og med 3 mål af Frida vandt vi fuldt fortjent 4 0.

Flere af spillerne blev i dag besigtiget af DBUs talenttræner for årgang 96, og der var store roser både til spillerne, men også til holdet og spillet som helhed. Samtidig var der også gode råd til, hvad der skulle arbejdes videre med både til træning, men også hjemme i haven frem til næste træningssamling.

Med sejren ligger vi igen nr. 1, to point foran Grenå, som dog har spillet en kamp mere end os.

Netop Grenå kommer på besøg på lørdag kl. 13:30, hvor vi med en sejr kan vinde puljen. Kolind/Perstrup kan i teorien nå samme pointantal som os, men da vi er bedst indbyrdes vil vi under alle omstændigheder være puljevindere.

Kom og støt pigerne på lørdag i deres kamp for at blive puljevindere, det kan blive rigtig spændende.

På trænerteamet vegne.
Jørgen

link