TMG S.3 vandt skæbnekamp
10/10/2009

17-årige Mathias Damgaard fik i dag debut for TMG serie 3 - og hvilken debut. Den unge venstre back gjorde det forrygende med en superstærk præstation i forsvaret, og med oplæg til kampens enlige mål, sendte han TMG et vigtigt og stort skridt væk fra bunden og direkte op på 3. pladsen i den stærkeste serie 3 pulje i Jylland.
TMG lagde hårdt ud, med et højt pres på gæsterne fra Lyseng, og holdet dominerede de første 15 minutter. Det blev til gode chancer til Søren Hansen og Simon Henriksen, men marginalerne var på den forkerte side. Bl.a. havde Søren Hansen et fremragende langskud, der ramte stolpen helt oppe i hjørnet men desværre endte på den forkerte side af stregen. Vi skulle 30 minutter hen i kampen inden forløsningen kom. Mathias Damgaard lavede et rush op ad venstre side, præcis som coach Morten Jørgensen havde tegnet på taktiktavlen inden kampen, og han lagde et perfekt indlæg til bagerste stolpe, hvor Jeppe Tarp stod fri og flyvende gennem luften headede han bolden i kassen til 1-0. Lyseng havde ikke de helt store chancer i 1. halvleg, og de få indlæg og forsøg, de kunne fremtrylle tog TMG´s forsvar og målmand Claus Quiding sig sikkert af. I 2. halvleg beviste TMG, at de kunne holde en føring sikkert hjem. Der blev kæmpet, og panikken nåede ikke at brede sig inden kampens dommer kunne fløjte af, og TMG dermed kunne trække sig tilbage med en yderst velfortjent og vigtig 1-0 sejr. Forøvrigt første gang i denne sæson, at TMG holdt nullet. I slutminutterne gav TMG comeback til stærke Michael Nielsen, som efter en knæskade er på vej tilbage til det niveau, vi ved, han besidder. Kampens spiller blev helt fortjent Mathias Damgaard med hele 10 stemmer, og dermed vinder af den sponserede fodbold fra Terminalen.

Se stillingen via dette link: link

Holdopstilling:

Målmand: Claus Quiding

Forsvar: Mathias Bøje - Dennis Loft - David Voxtorp - Mathias Damgaard

Midtbane: Jeppe Tarp - Sonny Laursen - Lars Bennetzen - Morten Meyer

Angreb: Søren Hansen - Simon Henriksen

Bænken: Michael Nielsen, Martin Henriksen, Mikkel Stengaard.

Man of the Match; Mathias Damgaard 10 stemmer.

David Voxtorp og Dennis Loft hver 3 stemmer.

1 stemme til Simon Henriksen, Sonny Laursen og Jeppe Tarp.

Tilskuere: 75.

link