Hep på TMG U18 Pigerne
1/10/2010

Så er der tid til at finde klaphatten frem og komme på Mårslet Stadion på søndag kl. 12.30 for at heppe på TMG´s supertalentfulde U18 Piger. Holdet spiller topkamp mod Lyseng, der er 1 point efter TMG, men samtidig har en kamp færre. Det betyder, at TMG skal vinde kampen for at sikre sig 1. pladsen i rækken. TMG har herefter kun en kamp tilbage, det er mod bundholdet ASA. Så der er lagt op til en direkte finale på søndag i Mårslet.
U18 Pigerne fra TMG har klaret sig over al forventning, da holdet er meget ungt i forhold til modstanderne. Der er kun 1 spiller som er 2.års, resten er 1. års eller U15 spillere.
Ender TMG på toppen af tabellen skal de til foråret spille i det der før var kendt som Mesterrække 2. Så kig forbi og hep på pigerne på søndag kl. 12.30 på Mårslet Stadion.

link