Tilmelding BMI svømning
13/7/2012

Kære svømmere og svømmeforældre.
BMI Svømning vil gerne sige tak for den forgangne sæson, der har været præget af kammeratskab, gode svømmeoplevelser og spændende arrangementer.
Tilsvarende er det en fornøjelse at byde velkommen til svømmesæsonen 2012-2013. Som et nyt tiltag til den kommende sæson introduceres en ny holdstruktur med henblik på at tilbyde alle svømmere optimal undervisning og et passende udfordringsniveau.
Den nye holdstruktur betyder også, at børnesvømmeholdene har fået nye holdnavne. Der vil således ikke længere svømme Haletudser, Søløver og Delfiner rundt i bassinet i Egelund, idet holdnavnene i den nye sæson er beskrevet ud fra svømmeniveau, så det fremover vil være lettere at finde det eller de hold, der passer allerbedst til den enkelte svømmer.
På hjemmesiden www.bmisvømning.dk kan I allerede nu se de nye holdnavne. Ligeledes er der beskrivelser af de enkelte hold, og der er en guide, der kan hjælpe med at finde det rette hold.
BMI Svømning tilbyder svømmehold fordelt på de fleste af ugens dage – den samlede oversigt for den kommende sæson kan findes på hjemmesiden www.bmisvømning.dk.
Hvis der er spørgsmål, er I altid velkomne til at rette henvendelse til klubben på tlf. 22 82 49 29 (hverdage mellem 18:00 og 20:00) eller på e-mail tilmelding@bmisvomning.dk.
Vi glæder os meget til at byde nye og gamle svømmere velkommen til en ny svømmesæson – fyldt med sjov, fart og en masse vandglæde.
Første svømmedag i den nye sæson er den 27. august 2012.

link email