Fællesråd i Aarhus syd
23/2/2015

Søndag d. 22. februar samledes de fem fællesråd i Aarhus syd for at se om der var basis for indsendelse af et fælles høringssvar til Aarhus kommune om Beder Bering vejen. De fem fællesråd er foruden Mårslet: Kolt-Hasselager, Tranbjerg, Solbjerg og Beder-Malling-Ajstrup.
De fem fællesråd tog allerede i november 2010 initiativ til at gøre fælles front overfor kommunen, med henblik på at få igangsat den foreliggende VVM undersøgelse, der som bekendt er i høring frem til d. 28. februar.

Søndagens konstruktive møde mellem repræsentanter fra de fem fællesråd endte ud i et fælles høringssvar, som indsendes til kommunen. Det står naturligvis de enkelte fællesråd frit for, at indsende individuelle høringssvar. Mårslet Fællesråds svar udarbejdes senere i denne uge.
/JE

link